Glædelig jul 2020

New Joy Gospel Choir ønsker alle vores trofaste støtter en rigtig glædelig jul og et godt nytår med mulighed for masser af samvær, nærhed, skøn sang og musik igennem hele 2021.

Højsæson for brande: Fem råd til en brandsikker jul | TV MIDTVEST

Frirum findes i Gospel

Af Sara Jepsen

Gospel er flyttet fra USA og har stadfæstet sig i Vanløse, hvor
New Joy Gospel Choir hver tirsdag samles og skaber et
fællesskab omkring sangen.
De hænger deres jobtitler, forpligtelser og bekymringerne på
knagen derhjemme. Og når de træder ind i øvelokalet i
Adventskirken, forvandler de sig et livsbekræftende
vokalorkester, som lever sig ind i musikken og dens tekster.

Et kulsort helt blankpoleret piano er placeret i rummet. I dens
blanke overflade spejler silhuetterne sig af de personer, som
denne tirsdag aften, d. 25. februar, har valgt at trodse regnen og
møde op i Adventskirken i Vanløse.
Over døren i det kvadratiske lokale hænger et klassisk mekanisk ur
med sølvramme. Den lille viser står allerede på syv, mens den
store viser langsom og konsekvent trasker videre minut for minut.
Jo tættere den store viser nærmer sig tolv, jo mere pakket og
proppet bliver der i det lille lokale, som støder op til
Adventskirkens hellige gemak. Og inden længe er det lille lokale
fyldt af 30-40 korsangere, som højlydt griner, småsnakker og
krammer hinanden velkommen.

Forsamlingen er som en god gang blandet bolsjer. Mænd og
kvinder i forskellige aldersgrupper og livsfaser. De yngste er fra
midten af trediverne, mens de ældste nærmer sig
pensionsalderen. Nogle i blomstrede kjoler, nogle i jeans, andre i
en skjorte, som i morges nok var nystrøget, men nu er fyldt med
folder efter dagens handlinger.
Da man får skabt sig et overblik over forsamlingen er det tydeligt,
at her alle er velkommen.

Folk har hver sat sig så på en stol, som sammen danner en
rundkreds rundt om klaveret. Det tydeliggør, hvorfor de er her i
aften. De er alle kommet for at samle sig om musikken.

Et pusterum i den travle hverdag
”Jeg skal ud og rejse i morgen, så jeg skal hjem og pakke. Håber
det er i orden, vi bare kører til klokken ni, og først tager kaffen
bagefter,” lyder det fra korlederen, som allerede sidder på en
taburet bag klaveret og er ivrig efter at komme i gang.
Et par enkelte kommer også hektisk dryssende, efter at
dobbeltdøren er blevet lukket, og de lister ind og finder en plads
rundkredsen.
Imens er koret er gået i gang med at synge spøjse ord for at varme
stemmelæberne op.
”Krebinetter, krebinetter, krebinetter, krebinetter, krebinetter,”
gentager hele koret, mens deres stemmer starter i de høje
tonelejer og ved hvert ord går dybere og dybere.
Det er tydeligt at fornemme, at folk har en travl hverdag med job,
familie og andre gøremål. Men de har alligevel prioriteret at møde
op denne februar aften for at hengive sig til gospel.

”Her er jeg ikke nogens mor, kæreste eller kone. Her er jeg bare
mig. Jeg kommer her for at være fri – her er der højt til loftet,”
fortæller Tanja Sondrup, som til dagligt er teamcoach, men i aften
kalder sig sopran i korets stemmeorkester.

Langsomt gennem opvarmningsøvelserne falder skuldrene blandt
koret, og flere og flere begynder at vrikke med til takterne. Inden
længe er der dannet en boble, hvor hverdagen er glemt og kun
sangen og samhørigheden spiller.

Gospel er glæde
Sammen kalder de sig New Joy. Bare navnet i sig selv fortæller,hvorfor de frivilligt tirsdag efter tirsdag vælger at mødes og syngesammen.Joy. Glæde. Glæden ved at synge gospel.”Vi er er en masse forskellige mennesker, som har sangen at værefælles om,” fortæller Tanja Sondrup.Og der går ikke længe, inden man forstår, hvad hun mener.

”Bas,” råber korlederen, mens han lystigt spiller på klaveret, oghans højre fod rytmisk tramper ned i jorden for at tydeliggørerytmen i sangen.En flok mænd rejser sig op. Og med maskuline og dybe stemmersynger de ”Got to get you into my life,” af The Beatles.”Alterne,” overdøver korlederen.En flok kvinder rejser sig og tager over. De synger videre påsangen med mere klare, feminine stemmer.”Sopraner,” fortsætter korlederen. Endnu en flok kvinder stiller sig nu op, og med endnu lyserestemmer, nærmest som engle, tager de nu teten.Korlederen behøver ikke sige mere, for koret ved præcis, hvad dernu skal gøres.Langsomt smelter de forskellige stemmetyper sig sammen ogdanner en symfoni, som ikke engang The Beatles kunne gøre det.

Klaveret stopper, men koret stopper ikke. En klappetakt overtager
klaverets plads og holder rytmen i gang, mens mange vrikker fra
side til side i samme rytme som klappenes rungen.
En kvinde lukker øjnene og lægger nakken tilbage, mens hun
synger. Som om hun er ramt af noget helligt.

Tanja Sondrup forklarer, at i gospel er det ikke nok bare at synge.
Man skal eje følelsen, så lyder det helt anderledes.

Følelser som alle kender, og som mange gange bliver fortrængt i
den hektiske dagligdag.
Men her i dette rum er der plads dem. Plads til kreativitet,
følsomhed og kærlighed til musikken. I mellemtiden er koret begyndt at øve sig på en ny sang.
En kvinde i koret med løst hår og en stram, tætsiddende, sort kjole
inhalerer dybt midt i en kunstpause. Hendes mave udspiler sig.
Sekundet efter returneres luften og frigøres højlydt med ordene
”I wanna sing, Hallelujah.”